Arierne ved en operakoncert i Verona

La donna è mobile

Dette er hertugen af Mantuas sang i begyndelsen af tredje akt af Verdis Rigoletto, og den er skrevet for at vise en tenor frem. Operaen havde sin triumferende førsteopførelse på La Fenice i Venedig den 11. marts 1851. Arien blev indøvet under streng hemmelighed før premieren, fordi den var så fængende, og den blev hurtigt populær blandt venetianske gondolieri. Titlen betyder kvinden er lunefuld. Melodien vender tilbage fra kulissen senere i akten, og denne reprise driver handlingen frem, så det er lige så meget et karakterstykke som et showpiece. Rigoletto var Verdis sekstende opera og betragtes bredt som den første af hans store midterste til sene værker.

Una furtiva lagrima

En hemmelig tåre er den romanza, som Nemorino synger i anden akt af Donizettis komedie L'elisir d'amore. Han har købt en kærlighedsdrik for alle sine penge, og den er kun billig rødvin. Da han ser Adina græde, beslutter han, at den virker. Donizetti gav arien ægte ømhed inde i en komisk handling, og den slutter på en lang coloraturarun over ordet chiedo. Komedien blev første gang opført på Teatro della Canobbiana i Milano den 12. maj 1832, og den har været i repertoiret lige siden. Komediens centrale tema er oprigtighedens triumf over bedraget.

Habaneraen

Habaneraen er indgangsarien for titelrollen i Bizets Carmen, sunget af en mezzosopran i scene 5 af første akt. Dens egentlige navn er L'amour est un oiseau rebelle, kærligheden er en genstridig fugl. Bizet byggede den på en habanera af den spanske komponist Sebastián Iradier, som han troede var en folkevise, og han tilføjede en note om dens oprindelse i partituret. Célestine Galli-Marié sang den på Opéra-Comique i Paris den 3. marts 1875. Den synges på fransk, i modsætning til de tre italienske stykker. Nietzsche, en stor beundrer af Carmen, kaldte arien ironisk provokerende.

Intermezzoet

Intermezzoet stammer fra Pietro Mascagnis enaktsopera Cavalleria rusticana, en klassiker inden for verismen, første gang hørt på Teatro Costanzi i Rom den 17. maj 1890. I operaen er det et orkestralt mellemspil, der spiller, mens landsbyens torv er tomt. Der er ingen sanger nødvendig, så ved en koncert med klaver giver det stemmerne en pause og lader pianisten bære linjen. Dens melodi er blevet brugt i film og blev kort efter operaens fremkomst bearbejdet til et Ave Maria. Operaen sættes ofte sammen med Leoncavallos Pagliacci i et dobbeltprogram.

Hvorfor programmet skifter

Disse fire stykker er navngivet efter programmet, men gæsterne nævner også andre, herunder klaverstykker, så programmet varierer mellem datoerne. De optrædende er en tenor, en mezzosopran og en pianist, og deres udvalg passer til den trio: tenorarier, en mezzosopranarie og duetter. En tenor er den højeste standard voksne mandsstemme, og en mezzosopran ligger mellem sopran og kontraalt. Hvis du vil vide, hvad der bliver sunget på din dato, er det arrangøren, der beslutter det, så den bedste plan er at nyde, hvad der end kommer.

Læs næste: Din første operakoncert i Verona

Hvem dette ikke er for

Intet i denne guide lover et repertoire, og koncerten er ikke et sted at høre en hel opera. Hvert stykke her er ét nummer fra et værk, der varer to eller tre timer. Hvis du vil have hele Rigoletto eller Carmen, har du brug for en iscenesat produktion, og Veronas teatre og Arena tilbyder netop det i deres sæsoner. Hvis du blot gerne vil vide, hvad et stykke handler om, før du hører det, giver disse afsnit dig historien på få linjer.