Palazzo dei Mutilati Verona: spillestedet

Hvor palæet ligger

Palæet ligger på via dei Mutilati, en gade lige uden for Portoni della Bra, den gamle bymursport ved Corso Porta Nuova, i udkanten af den historiske bykerne. Selve gaden blev anlagt i 1930'erne. Før da løb en vandvej kaldet Adigetto her, en voldgrav der beskyttede byen og var i brug helt op i middelalderen, og den blev overdækket, efterhånden som Verona voksede. Kortnålen på billetten markerer mødestedet. På italiensk kaldes bygningen også Casa del Mutilato, de krigsinvalides hus, hvilket forklarer navnet. Italiensk Wikipedia placerer den få skridt fra Portoni della Bra og Corso Porta Nuova.

Sådan finder du døren

Tag trappen og gå ind ad den store dør for enden. Kørestolsbrugere kommer ind fra siden af bygningen, og billetten er markeret som kørestolsvenlig. Mødestedet står i din bekræftelse, så tjek det, inden du tager af sted, og stol ikke på et skilt. Indenfor fører atriumgården direkte til salen. Afsæt et par minutter ved døren til check-in, for billetten beder dig udfylde et medlemskort med for- og efternavn samt bopælsland. Det er kulturforeningens rutine, og den gælder for alle gæster.

Hvorfor palæet findes

Verona-afdelingen af Associazione Nazionale fra Mutilati e Invalidi di Guerra, den nationale forening for krigsinvalide veteraner, rejste pengene til sit eget hovedkvarter i begyndelsen af 1930'erne. Offentlige instanser, private aktører, almindelige borgere og veteranerne selv bidrog. Den første sten blev lagt i maj 1933, arbejdet gik hurtigt, og bygningen blev indviet den 16. september 1934. Det var først og fremmest et veteranhus med kontorer, et arkiv, en klinik og mødelokaler samt en sal stor nok til forsamlinger. Koncerten bruger et lokale, som foreningen allerede rådede over.

Brødrene Banterle

Francesco Banterle tegnede palæet i samarbejde med sin bror Ruperto, som var billedhugger. Facaden minder om en triumfbue: en stor bueåbning over døren, en bevinget sejr i relief på øverste etage og latinske inskriptioner i stenen. To statuer af Ruperto Banterle står ved indgangen, og de siges at vise en døende soldats offer, kammeratskabet med den, der støtter ham, og erindringen om det levede som en advarsel, med freden som det eneste værdige våben mellem folk. Buen, inskriptionerne og skulpturen hører alle til palæets formål som mindested for krigsinvaliderne.

Læs næste: En aften i Verona omkring koncerten

Atriet og trappen

Det første rum er et bredt marmoratrium. Her hænger fire krigerhoveder, også af Banterle, og en lysekrone, hvis former minder om bundter af bajonetter og flammer. To store søjler i dybrød Sant'Ambrogio-marmor fører videre til trappehallen, som er beklædt med farvestrålende marmor og har gelænder på slanke forkromede stolper. Et loftsfresko af Orazio Pigato, der viser fascismen, som støtter en krigsinvalid guidet mod sejren, prydede engang rummet, men er gået tabt. Det er disse rum, du går igennem, og billetten giver adgang til dem, så kom lidt tidligt for at se dig omkring. Ovenpå ligger foreningens kontorer, arkiv og mødelokaler, hver dedikeret til moderen til en fremtrædende krigsinvalid.

Sala Antonio Girelli

Over for indgangen åbner en dør fra atriet ind til Salone delle Adunanze, forsamlingssalen, som er opkaldt efter Antonio Girelli. Han var professor, hjalp med at fremme byggeriet og ledede foreningens Verona-afdeling indtil 1967. Salen afsluttes i en halvcirkelformet apsis, hvor talerstolen står, og langs dens buede væg åbner seks vinduer, udført i fint forarbejdet træ med alabast på indersiden og glas på ydersiden. Rækker af træstole vender mod apsissen. Det er i dette rum, koncerten afholdes.

Genbrugt og bevaret

Mod slutningen af Anden Verdenskrig rekvirerede den amerikanske kommando i Verona bygningen som sit hovedkvarter. Efter krigen bad Girelli lokale kunstnere gennem avisen L'Arena om at donere værker til kontorerne, og flere malere gjorde det, så der hænger stadig malerier indenfor. Den eneste væsentlige ændring kom i 1956, da den brede halvcirkelformede terrasse over salen blev overbygget. Interiøret er i fremragende stand, og det meste af dets originale møbler fra 1934, også tegnet af Banterle, er bevaret. Krigsinvalideforeningens fond har stadig til huse i en del af palæet i dag, så salen er et arbejdsrum, ikke et teater.

Navne, du vil se

Tre navne peger på den samme bygning. Koncertbilletter og dette websted siger Palazzo dei Mutilati. Italiensk Wikipedia siger Casa del Mutilato, de krigsinvalides hus. Salen indeni er Sala Antonio Girelli, og det italienske navn for samme rum er Salone delle Adunanze, forsamlingssalen. Gaden er via dei Mutilati. Hvis du søger på et kort eller spørger om vej, kan du bruge ethvert af disse navne, og foreningen, der ejer bygningen, kendes under initialerne ANMIG.

Praktiske detaljer på dagen

Pladserne er reserveret og tildeles ved ankomst, og et par gæster vil gerne have mere behagelige stole. Kunstnerne møder gæsterne i atriet bagefter til fotografier, så hold telefonen væk indtil da, og hold salen fri til musikken. Din datos starttid står i kalenderen, og mødestedet står i bekræftelsen. Billetterne angiver ingen dresscode, så klæd dig på til vejret og til en sal med stengulv og høje vinduer. Ankom lidt før start med dine oplysninger klar til medlemskortet.

En bygning med et formål

Det hjælper at huske, hvad palæet er. Koncerterne finder sted i et veteranhovedkvarter bygget til at huse et krigsinvalidesamfund, og skulpturerne og inskriptionerne på facaden hører til dette formål. Ingen beder gæsterne om at betragte aftenen som en mindedag. Men salen er et fungerende mødelokale for den forening, der byggede den. Kom som lytter, og bygningen vil være, hvad den er: et velholdt offentligt rum fra 1930'erne med originale møbler, et marmoratrium og en facade, der mindes en generation af soldater.

Hvem dette ikke er for

Hverken denne guide eller billetten passer til nogen, der leder efter et museum om krigsinvalide: palæet er en koncertarena, og interiørerne er en kort bonus før og efter. De er heller ikke for rejsende, der har brug for en stor, trinfri sal med flere indgange. Der er en sideindgang for kørestolsbrugere, men salen er et enkelt mødelokale, ikke et teater med elevatorer og loger. Hvis du vil have et operahus, er Teatro Filarmonico byens, og dets sæson findes på dets eget websted.

Læs næste: Operakoncert i Verona: sådan booker du